Handelsbetingelser

 

Generelle oplysninger

Krea Pausen
CVR-nr. - 45239691
Edelhoffvej 5, 8462 Harlev J
Info@kreapausen.dk
26151342

 

Betaling

 

Betaling kan ske med betalingskort (Mastercard, Visa eller VisaDankort) eller med mobilpay.
Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Jeg trækker beløbet, når jeg sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.

Jeg tager ikke kortgebyrer.

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Fragt

Ønsker du at dine varer skal sendes, benytter jeg mig af GLS eller Postnord til pakkeshop. Du kan få sendt dine varer fra 29,- 
Jeg sender til den pakkeshop der ligger tættest på din bopæl, medmindre du skriver en besked om andet i bestillingen. 

Jeg sender kun til Danmark.

Varer du ser på hjemmesiden er også varer som er tilgængelige i min butik, derfor kan det være at nogle ting er udsolgt, selvom de står som på lager på webshoppen. Er det muligt for mig at lave flere varer så du vil kunne modtage din bestilling, vil jeg selvfølgelig gøre det. Som udgangspunkt vil fremstilling af varer ikke overstige 2 uger, og jeg vil kontakte dig hvis jeg skal bruge længere tid. Det kan fx være ved at jeg skal bestille materialer hjem, hvor leveringstiden fejler. 

Bestiller du beanie huer, hvor du tilkøber en eller flere pompon, vil der være et par dages ekstra leveringstid. Dog vil det som udgangspunkt ikke overstige de fornævnte 2 uger, og jeg vil kontakte dig, hvis det ikke er muligt at indenfor de 2 uger 

Er varerne i din bestilling på lager vil dine varer blive sendt eller markeret som klar til afhentning enten samme dag du bestiller eller dagen efter. Ferier undtaget. Forsinkelser vil altid blive givet besked om. 

Babypakker – Vilkår og betingelser

Formål og indhold
Babypakkerne tilbydes som en service til gravide og forældre med babyer op til 4 måneder. Pakkerne indeholder udvalgte produkter og prøver, som kan variere over tid. Indholdet kan ændres uden forudgående varsel afhængigt af lagerstatus og samarbejdspartnere. Det er ikke muligt selv at vælge indholdet eller mønstre på produkter. 

Bestilling og afhentning
Babypakker bestilles via webshoppen og skal afhentes fysisk i butikken. Der tilbydes ingen forsendelse af babypakker, heller ikke selvom du bestiller andet som skal sendes. Når babypakken er klar, modtager du en e-mail.
Babypakken skal afhentes inden for 14 dage fra afsendelsen af denne e-mail. Ikke-afhentede pakker annulleres herefter uden yderligere varsel.

Én babypakke pr. barn
Der udleveres kun én babypakke pr. barn. Dette gælder uanset hvem, der foretager bestillingen. Det er derfor ikke muligt at bestille flere babypakker til samme barn ved f.eks. både mor og far. Ved registrering af flere bestillinger til ét barn forbeholder Kreapausen.dk sig retten til at annullere de ekstra ordrer.

Misbrug og fejloplysninger
Ved mistanke om misbrug, urigtige oplysninger eller forsøg på dobbeltbestillinger kan Kreapausen.dk afvise ordren eller anmode om dokumentation for at sikre korrekt udlevering.

Fortrydelsesret
Da babypakkerne udleveres som en gratis eller særpris-service og ofte indeholder forbrugsprodukter, er der ingen almindelig fortrydelsesret. Oplever du fejl eller mangler i babypakken, bedes du kontakte mig på info@kreapausen.dk.

Afhentning i butikken

Det er gratis at bestille varer til afhentning i butikken. Afhentning kan ske i butikkens åbningstid eller efter aftale. Bestillinger skal hentes inden for 30 dage, efter du har modtaget besked om, at ordren er klar til afhentning. OBS: Har du bestilt en babypakke har du 14 dage til at afhente. Hvis bestillingen ikke afhentes inden for denne periode, vil den blive annulleret.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos mig. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give mig besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@kreapausen.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Du kan også komme ned i butikken og benytte din fortrydelsesret. Jeg skal dog se enten ordrebekræftelse eller kvittering som du vil have modtaget på mobilpay, hvis du har handlet i butikken. 

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Ingen fortrydelsesret

Disse aftaler kan ikke fortrydes:

Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Jeg refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Jeg tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Jeg kan tilbageholde betalingen indtil jeg har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:
Edelhoffvej 5, 8462 Harlev J

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse. 

Reklamationsret

Når du handler hos mig som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer jeg dine fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så jeg kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til:
Edelhoffvej 5, 8462 Harlev J

Jeg modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte info@kreapausen.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Persondatapolitik

Jeg har brug for følgende oplysninger, når du handler hos mig:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Fx for at kunne oprette en korrekt label hos GLS

Personoplysningerne registreres hos Krea Pausen og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Jeg samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på mine vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Jeg samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger jeg behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har jeg pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som jeg skulle bruge dem til. Du kan også kontakte mig, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til mig på: info@kreapausen.dk


Se en udvidet version af persondatapolitikken ved at klikke her https://www.iubenda.com/privacy-policy/42614487

 

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 29.11.2025

 

 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Hent fortrydelsesformular